| MKC FERIE: Mecklenburg-VorPommern 2005 | ||
D1091804.JPG |
D2091894.JPG |
D2091899.JPG |
|
Vor
Pommern Da! Klokken nærmer sig 10 om aftenen på den Tyske Autobahn og med en anelse mismod kører vi hjemad nach Hamburg ad A24 - efter en forrygende sommerferie med MKC gutter og gutinder. Jeg har været på efterhånden 6 ferieture med kajakklubben og dette års sommervejr har klart overgået alle de foregående, da der kun var lokale snurrebasser, som den kendte Voldborg ville have sagt, der afgav nogle intense tordenbyger. Også denne sommerferie bød på mange spændende, smukke og sjove oplevelser med MKC – her er kun plads til et par enkelte af de gode historier. Lad mig se, jow da. Maden var igen værd at berette om, men det hører jo hjemme i den gastronmiske verden…så det må kokkene fortælle om! Vi lå på
campingplads C24 nær Diemertzer Schleuse i et stor sølandsområde ca. Tidligt lørdag morgen ankom vi (Anders, Pernille, lille Ida og jeg) efter ca. 7 timers kørsel til campingpladsen i et forrygende regnvejr, hmmmm det lovede ikke godt! Vi gik dog frisk til den, pakkede vores telt-ferie-ro-grej ud og så skulle vi stille vores nyligt indkøbte madtelt op – det var da lidt af en opgave – men sjovt. Endeligt kunne vi tage på vandet efter en snak med de early-MKC-birds, der var på stedet. Ah, det var lækkert at komme på tur i et nyt rovand – hvad mon det skulle byde på?
|
|
Ja, så kunne her komme en almindelig turbeskrivelse, men det gør der ikke. Jeg vil springe rundt til nogle af de gyldne stunder på turen, som feks. da Inge H. væltede i en af sluserne. Det er dejligt, at mine medroere gør noget for underholdningen, når ens bagdel i et par timer har proklameret, at nu skal du altså ud af din kajak, Henrik, ellers får du siddesår. Kæk som Inge nu er, væltede hun lige foran Kaj T. og jeg (vi sad i en Tirana 2-er), efter at slusemester – en ung fyr med solbriller, der i en magelig og ikke-stressende stil – netop havde lukket slusedøren bag os. Inge høje skrig var garanteret for at tiltrække sig opmærksomhed, og ham slusemester så da lidt fræk ud! Desværre fik Inge ikke den ønskede effekt, men vi andre sad hoppende af grin i kajakkerne og glemte alt om siddesår og roteknik. Kvik som hun er, satte hun sig bare op på den motorbåd, der var lige foran hende og tømte sin kajak, som hun ikke havde lært andet og steg i kajakken igen. Det var sgi imponerende at se, jo hun kan sit kram – og kan i øvrigt ro langt med fyrrene. Nu var det sådan, at slusemester havde fyldt slusen rigtigt godt op, dvs. med motorbåde af forskellig slags og vores 6 kajakker. Men hvor pokker var Keld B. nu????? Den sniger – han havde taget sin kajak op på agterende af ”Markrelle”, en lidt pudsig type flodbåd som er populær at lej her i området. Det gav atter anledning til en del morskab, da vi blev overhalet af Markrelle med Keld stående på agterenden med sin kajak på tværs – hov, hov de kilometer tæller da vist ikke. Nå Keld er jo en mand af den rette støbning og bad om at blive sat af Markrelle holdet. Med hjælp fra en af gasterne på båden fik Keld atter vand under egen bagdel. Lystigt gik det videre om mod Carnow for at gå igennem næste sluse.
|
|
Den kornfede flodbåd
viste sig at være ideel til hængere – straks gik vi til angreb på de
hydrodynamiske effekter. Per H. angreb på styrbordsside midtskibs – dér var
det rigtigt godt, Inge gik agter sammen med Keld – frisk og karsk, indtil Inge
verfedede Keld af i den indædte kamp om at få billige ro-kilometere. Kaj og
jeg gik til bagbordsside og kæmpede os op til en fin hænger på 2 hækbølge
– lige efter bogen. Kaptajnen og hans besætning tog billeder af os – dét
havde de ligegodt aldrig set! Der er nemlig forbavsende sjældent med vores type
kajakker i denne del af Tyskland – faktisk mødte vi kun EN anden, han var fra
København og i en X-Cleaver. Det blev Kai og min til dato længste hænger, det
blev til hele I Canow slusen mødte vi et andet MKC hold, som også var på vej hjem til campingpladsen –og de væltede ikke i slusen. Det at ro i et nyt område, finder jeg altid spændende. Jeg elsker at gå på naturopdagelse i en kajak og udstyret med en solid madpakke, en varmlastet termokande, ekstra rotøj og ikke mindst mit kamera. Under vores daglige ekspeditionsture så vi blandt andet ørne, røde glenter, snoge og diverse andefugle, og stiftede ubehagelige kendskab til de fandtes stædige hestebremser, som kan bide igennem svedundertøjet. En af de stædige hestebremsere mødte en lige så stædig Jan H og der udspillede sig en hidtil ukendt duel på åben vand, hvor Jan (vist nok) fik bæstet, men det kostede mandens briller – så pas på dem. Specielt husker jeg de to gange jeg så en rød glente styrdykke efter fisk i overfladen. Det er så fantastisk at se den klappe vingerne sammen efter at have spejdet et bytte i overfladen – SLAM, rammer den vandet og fik en fisk på ’krogen’. Og se hvor hurtigt den igen er på vingerne, derefter rystede den sig for at få vandet af – det er en fed naturoplevelse, som satte sig dybt i mit sind. På samme tur var jeg så afsindig heldig at en glente svævede lige foran os og satte sig på et træ, og den lod sig posere til min – og måske andres ære. Tænk sig, at være så heldig.
|
|
Ja, dette var bare et udpluk af vore oplevelser i ugens løb. Hver aften efter endt roning, blev der berettet spændende oplevelser. Som feks. da Birgit F. roede til tandlæge med en knækket tand (sin egen), da en 2-er væltede i en sluse, selvom Kaj sagde at man aldrig vælter i en 2’er, da et hold måtte søge ly på grund af et kraftigt tordenskyld – hvor selv surferne på søen blev undsat af andre både, efterladende deres brætter midt på søen. Jo det var stærke sager i ny og næ. Jeg hørte flere historier undervejs som ikke lader sig berette her – men tag selv ned og tag naturen og landet i nærsyn – det kan varmt anbefales. Om det så kan blive så varmt, som vi oplevede det i en hel uge – det er ikke sikkert. |
| Turen bød desuden på:
Inspiration for kommende medlemmer og de erfarne, mange badeture, slappen af i
solen på badebroen, fælles madlavning, for ikke at nævne MKC Legene, der
genopstod.
|
|
Hér konkurrerede vi i forskellige traditionelle MKC discipliner, så som øl-staffet med kajak, vandring i kajakker, tagen overtrækket på, pagajkast og nyt: Konstruktion af det højeste spagetti tårn. Det var selvfølgelig ikke retfærdigt, hvem der vandt legene, da der var en arkitekt til stede L. Lidt data: Vi var 39 personer fordelt på ca. 13 biler. Det var lidt af et projekt af få styr på alle ting og sager, koordinering af kørsel, madlavning og der var mange ting skal huskes, stole: borde, mega gryder, knive, mad til første dagen, figenpålæg, køreplaner, Euro, wc-papir osv. osv. Ved fælles hjælp lykkedes det igen. Lidt praktiske
oplysninger: Campingpladsen C24 ligger ved Labusee nær Diemetzer Schleuse.
Her fik vi en yderst behagelig service, feks. da campingfatter næsten
uopfordret købte to kasser specialøl til os – Uhmmm de var gode. ”Ja, vi
kunne jo betale bagefter!” Pladsen er heldigvis uden opholdsstue med farve TV
og andet unødvendigt grej, som man ikke behøver på en ro-ferie. Pladsen
ligger praktisk helt ned til søen og er perfekt som midtpunkt for dagsture på
20- Pris: ca. 1.500 kr. for transport, ophold og mad. Det er da billigt, og vi fik faktisk også betalte vores fine mad- og spisetelt for de penge! Tak til alle ro-vennerne og ikke mindst til Axel for endnu et godt ferie arrangement. Det bliver spændende at se, hvor næste års sommerferie går hen. Gad vide hvad Axel og andre har i pagajskeen.
|
|
Turberetter: Kajak Henrik K. Søndergaard. |