Der er tradition for at tage på en MKC sommertur med kajakkerne, så dette år var igen undtagelse. Vi havde holdt et par møder og med Christians hjælp fundet årets mål: Hamburgsund ca. 1½ times kørsel nord for Göteborg. Planlægningen forløb flot…..dog skulle vi (Danmark) spille mod Brasilien om fredagen, hvorfor vi måtte tage tidligere af sted fra MKC hin fredag.

Ved sædvanlig fælles hjælp blev alle kajakkerne spændt på biler og trailer…..nok til 24 mand (viking som skjoldmø), og det gik nordpå med en skæbnesvanger forsinkelse……da vi ikke nåede at se vores første scoring…..1-0 indenfor de første minutter……stor jubel i bilerne. Hurtigt kom vi igennem billetlugerne ved Stena Line og spunsede op i gågaden, hvor vi fandt stedet med storskærm……tak spids en fortættet stemning og atmosfære….for meget….hen til en lille hyggelig lokal bæverding.

Spændingen i kampen steg og jublen ligeså til uanede højder, da vi scorede anden gang……yehaaaa. Det var bare fantastisk, Danmark har vis aldrig spillet bedre…..men ak og ve, den gæve danske kæmpe Schmeikel kunne ikke holde sit mål fri for pågående brasiliansk angreb og vi tabte som bekendt med 2-3, suk men det var en god kamp alligevel.

Lørdag ved midnatstid afgik færgen med de friske danske kajakfolk fra Århus, og efter indkøb at diverse mere eller mindre usunde varer var der tid til at få en bette lur på øjet – inden vi ankom til Göteborg ca. 3.30 lørdag morgen.

Turen op til Hamburgsund gik uden svinkeærinder og vore chauffører klarede det med bravur (mener vi selv!). Det var for tidligt for den svenske reception på campingpladsen, da klokken kun var knap 6, så vi tog på "slottet" og fik en gang morgenkaffe tilberedt på Trangia’s. Vejret var fik og de søvndyssende danskere vågnede så småt op til dagens dåd.

Så fik vi lov til at entrere campingpladsen, og vi kunne indlogere os på værelserne i huset "Boirum" (tosset godt navn). De første tog straks af sted på førsteturen….gale mennesker, men det kunne ikke forstyrre os andre i en bette tiltrængt lur.

Hvem væltede ? Det er ikke værd at nævne, dog må jeg lige sige, at det var ikke en sympati-badetur jeg tog sammen med Dorthe…..desværre var mit "undervandskamera" ikke istand til at klare svømmeturen….men heldigvis var billederne stort set intakte !

Som det sig hør og bør afholdte vi "MKC legene" – The closed Hamburgsund MKC Games 1998. Esther og Pia lancerede idéen og fire hold dystede meget entusiastisk mod hinanden. Der blev udfoldet mange kreative talenter under kampene: Hvem kan lave den længste tøjkæde, Hvem er god til at spille fodbold 6 mand med benene bundet sammen, Hvem er god til kajakstafet, Hvem kan stå oprejst i en kajak, Hvem kan underholde undervejs (man kunne nemlig score point ved at komme mer underholdning undervejs). Holdene havde udtænkt lidt spøjse navne: Miss Wet T-Shirt, Surprise, Med de uanstændige lange ører og Neptun All Stars, ……… Ja, det er jo ikke så interessant at nævne at vores hold (Neptun All Stars) vandt – men kun på grund af holdets formidable (?) underholdende indslag under konkurrencerne !

Under et besøg i Greppestäd nord for Hamburgsund havde Henrik observeret at et lokalt Blues Brothers Band skulle optræde. Dét måtte være et besøg værd. Så efter at have indtaget en sædvanligvis god aftensmad og lidt drikkelse drog vi op til Greppestäd i et par biler. Vi havde sikret os et par (den dag) ædruelige chauffører, hvilket (altid) var en god idé – dersom vi "kørte" ind i en spritkontrol. En lettet Anders kunne køre os videre uden nogen problemer ind til byen, som var i festivalstemning. Snart fandt vi de andre og under Birgits forhandling med dørvogterne fik hun pruttet entréen ned fra 50 til 30 svenske kr. – godt gået Birgit ! Vi styrede simpelthen dansegulvet lige fra vi kom til vi gik senere på natten…et hold danseglade MKC’ere til de lokales forundring og glæde !

Af de mere naturlige oplevelser kan nævnes, at vi (en sej 4 mandsgruppe) så en odder suse rundt på en ø overfor, hvor vi sad og nød udsigten i en pause……det var nyt for de danske roere. Desuden så vi en hjort som svømmede over et mindre "sund" ! Alt i alt var det en herlig oplevelse for os danskere at besøge den smukke svenske natur pyntet med de karakteristiske svenske træhuse i skærgården med de mange smukke udsigter. Det gjorde ikke nydelsen mindre for de af os som sov udendørs – hvor man sover på en helt anderledes rolig vis….uden de andres snorken eller trækken dørhåndtag af midt om natten…!

Ellers må man sig, at der var muligt at få roet så meget, som det passede en – idet vi nemt kunne samle forskellige hold alt efter behov for at ro langt eller kort – en stor fordel når man er mange af sted på tur. Således fik vi roet fra ca. 95 til 325 km i løbet af ugen, og hvorunder nogle slappede af med en eller to dage som landkrabber i en af de smukke nærliggende svenske byer.

For de gastronomisk interesserede bør jeg lige nævne, at aftensmaden blev tilberedt af entusiastiske MKC tremandsgrupper med blandt andet følgende retter: Krydret kødgryde med bl.a. ananas og ris - Torskeret med diverse krydderier og ris - Ovnstegt lakseret med diverse krydderier og ris. Dessert: Friskplukkede jordbær (for 566 kr. !)- Gryderet med Søndergaards spicy rice - Hot dog på dansk manér med himmel god pasta- og rissalat. Lyder det ikke bare lækkert !!!

Med denne succes – kunne man frygte, at vi bliver nødt til at begrænse antallet af deltagere på næste års sommertur sandsynligvis i Oberhavel i Nordtyskland, der skulle nødigt komme for mange herrer med !

For en god ordens skyld skal jeg nævne at vi sparede 10% på færgebilletterne ved indkøb gennem møllefirmaet NEG Micon (tak for det – det manglede da bare!). Tro det eller ej, hele turen beløb sig til ca. 1265 kr. inklusiv transport, ophold og fortæring – utroligt billigt; det bliver vist svært at slå næste år. + STOR tak til turleder Christian Halgreen.

- Turberetter og chauffør

I Kristiflyvedagsferien var der atter en MKC tur…. Arrangeret af den berygtede/kendte turspecialist Christian Halgreen. Sent fredag eftermiddag fik vi kajakkerne og bilerne pakket. Vi var Simon fra Skjold, km-Steen fra Viking og Axel, Christian, Henrik og Tino fra MKC OG den gjæve Henriette, som godt tør være sammen med seks fritidshanner.

Af sted gik det i to biler og snart krydsede vi grænsen og efter ca. tre timer ankom vi til Slesvig Kano Club (SKC) (sådan staves det faktisk!). Her modtog formanden os på bedste tyske maner – præcision, korte meldinger og med en vis form for humor. Senere mødte vi en "ægte" slesviger…som kunne dansk og bl.a. sagde "Vi er jo ikke tyskere". Han var klædt i dansk tøj – camping habit !!!

Roklubben ligger flot ned til vandet sammen med andre roklubber og indeholder mange havkajakker, almindelige kajakker og andre både. Vi slog teltlejr på brinken ned til vandet. Aftenen blev tilbragt over en Flensburger Pilsner, mens solen gik ned over Slesvig by.

Axel og Co. Havde "truet" med at stå tidligt op kl. 7.00 og ro….pyha, det blev heldigvis ved dette – tak! Ved ca. 10-tiden kom vi alle af sted i samlet trop med seks turbåde og Søndergaard i en Tracer – hvilket Steen antydede var lidt vovet. Forbi havnen, et militæranlæg (med mange formaninger), en afskyelig grim fabrik…og så ud i naturen. Vandet har et lident flatterende navn Slien, som ifølge Christian betyder slimet….hmm. Ja vandet er ikke ligefrem drikkeligt, men det får jo kajakker med mandskab og materiel til at flyde – ikke helt uvæsentligt.

Vejret var overskyet og med en frisk vind fra N & NV. Turen gik mod Minssunde, ca. 10 km fra Base Camp. På vejen udad kom vi forbi nogle flokke grågæs som hvilede på de forårsgrønne marker og luntede af sted med vrikkende bagdele – typisk for gæs og kvinder i 8-9 måned ! Senere forbi et "naturschütchgebiet" med typiske tyske formaninger om IKKE at gå i land for at besøge de nysgerrige ungkvier og rovfugle – nok egentlig for at beskytte sidstnævnte.

Vi rundede et skarpt hjørne (indsnævring i Slien, hvor der kan være oprørte vande ifølge den korrekte klub formand) og kunne se Misunde, meeeen vi skulle ha’ et bette hvil for at strække arme og baller over en kop varm kaffe eller thé. Ved middagstid ankom vi til SKC’s camping plads, ja klubben er halv kommerciel – de har i hvert fald en flot campingplads med helårs pladser. Det var nøj koldt at stå i den manglende sol i den friske vind….så Søndergaard smuttede lige op på kroen for at får en kop var chokolade og en Fernet Branca – uha hvor var det dajligt….de tre andre kom også på kro visit.

Christian roede om til de tre km-drenge (Steen, Simon & Axel) som tog op til jernbanebroen 10 km længere ude….de er simpelthen km-gale !

Henriette, Tino og jeg vendte kajakkerne hjemad til SKC. På vejen tilbage kunne man på km’s afstand lugte rapsmarkernes karakteristiske lidt prikkende dufte, mens en rovfugl svævede spejdende over engen…..der kunne jo være, at der var en ½sløj mus ude for at trække frisk luft.

Naturoplevelsen begrænsedes lidt af den friske vind…vi tænkte vist mest på et varmt bad…OG det fik vi hjemme i SKC. Belønningen var at købe ind til aftenens grill-abend sammen med SKC’ere.

Man var kaldt sammen til dåben af en ny havkajak…en noget lang tale, kajakken var udsmykket med blomster, blev overhældt med vand og det bedste – vi fik et glas champagne. Tysk maner !

Grill aftenen spandt roligt af med fælles spisning…vi hyggede os i hver ende af bordene – hver nation for sig. Grillmad og en herlig dessert: Bagte bananer med chokolade og lidt cognac…..uhm. VI køjede ind ved midnatstide…trætte efter dagens dont.

Yes, søndag morgen med guld i mund. Solen skinnede herligt og det gav højt humør. Vi skrabede resterne og fik morgenmad…havregrød er nu ikke så ringe. Holdet tog udad ved nitiden langs den nordlige side af Slien – som dagen forinden. Jeg var taget i forvejen og gjorde en pause ved sivene, hvor der var store brasener (eller lignende), som støjende legede i sivene…de var næste håndtamme, som Steen udtrykte det.

Dagen første mål var åen. Den blev dagen forinden bevogtet af en svanefar, som vogtede over sin frue og seks nyudklæggede "grimme ællinger". De lå ikke i indsejlingen så vi kunne roligt sejle op i åen. Dagen forinden SÅ vi faktisk en højtsyngende nattergal (så’en har jeg aldrig SET før !). Den må have øvet sig som lille….det er ret så imponerende som en nattergal kan synge meget afvekslende…."at synge så flot som en nattergal".

På vej ud til åen kom Tino på gale veje…ja vi syntes de var gale…for vi skulle op til åen…han var pludselig stukket tværs over en lille vig…så væk var han !

Thépausen på en lille plads oppe af åen…..i solskin ! Det gik videre opad – til de unge kalves nysgerrige blikke, svævende rovfugle over engene, fuglekvidren i den lysegrønne bøgeskov som solen skinnede lystigt igennem ned på det grønne dække af forårsplanter…….smukt og gav en rar fornemmelse af naturen…..medicin for sjælen.

Modstrømmen tiltog efterhånden som vi kom længere op af åen….Axel, Sten og Simon var "racet" i forvejen….de kan sgi ikke lade være med at tænke på kilometertælleren ! Ved et lille fald (lavvandet med relativ stærk strøm) kom Simon ned af…Christian var på vej op gennem faldet med mig i hælene….og f….. tage ham – han parkerede midt i faldet så venlig som han nu er for at give Simon plads. Hmmmmm ….. jeg "gik i stå" og vupti vendte min kajak på tværs af strømmen. Shit, med tungen lige i munden lykkedes det ikke at vælte. Jeg lærte at det gælder om at have fart på gennem et fald….og at selv små styrudslag dramatisk kan vende kajakken.

Senere mødtes vi igen på den lille kajak-P-plads. Frokosten blev indtaget i solskinnet…herligt vejr og godt med noget at spise….en forbipasserende tysker syntes at vi var et godt motiv, så vi kom på negativer og fik en kort snak. Tyskere i Slesvig virker meget venlige – de er jo heller ikke tyskere som en af dem sagde (angiveligt tilhørende det danske mindretal).

Vi delte os igen i to "hold", hvor vores hold gik hjemad i passende tempo. Endnu en dejlig oplevelse af naturen dufte og fugleliv, rovfugle, gæs osv.

Tino var kommet hjem i god behold. Vi var hurtige til at komme under kajakklubbens eneste bruser (mærkeligt de er vel ca. 200-300 medlemmer)…..det er nu bedre der hjemme.

Senere ankom km-holdet….og vi fik pakket telte og kajakker. Christian var nu ferm til at svinge kajakken….så det kostede lige et baglygteglas på en tyskerbil….men det tog begge parter pænt.

Selvfølgelig skulle vi handle ind ved grænsen…….det er vi danskere nu en gang vant til. Det blev til "the usual stuff" med en lumsk anelse om, at de sælger varerne for dyrt….men vi køber jo alligevel ! Vi ankom ved 17 tiden til vores hjemklub.

Nå ja, så var der lige det med storkene…..dem så vi altså ikke på denne tur. Hvem ved, dem ser vi måske næste gang. Alt i alt en herlig tur med mange naturoplevelser og med logi hos en venskabelig ½dansk klub i Tyskland…..det kan godt anbefales !

Henrik K. Søndergaard

Årets sommerferie gik til Tyskland! Efter mange indledende "rotag", telefonopkald til campingpladsen, fælles feriemøde, bookning af kajakker, aftalen mad osv. osv. det der nu skal til for at stille en MKC sommerferie på benene – kunne vi i flere hold drage af sted til Ober Harvel i det østlige Tyskland. Vi var denne gang ca. 35 feriestemte MKC’ere som skulle tilbringe en uge sammen under østlige himmelstrøg på forhåbentlig rolige vande i smukke omgivelser.

Efter at have pakket bilerne tog vi lige en pizza ved nitiden, inden vi drog på landevejen. Det tager ca. 8-9 timer at finde campingpladsen i Zwenzow inkl. de 600 km’s kørsel, og vi dukkede op tidligt om morgenen og måtte vente udenfor, inden campingfatter kunne lukke os ind. Campingfatter viste sig at være en rigtig østtysker, korrekt, formel og efter reglerne, og han styrede pladsen og pladsens butik. Vi var som forkælede danskere NOGET forundret over butikkens åbningstiden - den lukkede nemlig kl 18.00 - suk det betød at flere af os et par gange måtte gå slukøret tilbage UDEN bajere og anden usundt proviant efter dagens kajakroning - som skærpede appetitten på den slags herligheder ifm. dagens dusch.

Ober Havel området er et stort sø-område, hvor mange af søerne er forbundet med kanaler, så det er muligt at komme vidt omkring i sin bette kajak og gad vide om de stadigvæk bruger vagttårnene fra tiden med Jerntæppet, som vi så. Vi besøgte byer som Wesenberg, Neustrelitz, Mirow og Berlin - roede på søer som Grosser Laubssee, Woblitzsee, Useriner See osv. For øvrigt vakte vores kajakker en del opmærksomhed blandt det tyske kajakfolk. For det var jo nogle små kajakker uden plads til ret megen bagage - området er "plaget" af de brede foldekajakker og lignende typer, hvor man i et særdeles roligt tempo ror/padler sig frem og i enkelte tilfælde hjulpet at et mere eller mindre optimistisk installeret sejl.

For ikke at trætte læseren med mine beretninger alene bringer vi et par forfriskende indslag !

Sommertur 1999 set fra et topersoners kuppeltelt. Solen bager på teltdugen ved 7-tiden, Jørgen larmer i teltet til venstre og til højre for os er Birgit Morgenfrisk. VI kan svagt høre Christians milde røst "fordele" kajakkerne (to-erne) til morgenturen. Lidt senere ved 9-tiden kan vi høre hyggesnak og skramlen med potter og pander, nu er morgenmaden på bordet i det store orange "dinnertelt".

Ved 10-tiden, når alle er taget af sted på lange ture i det dejlige søer, så starter dagen for "par nummer 7" med dejlige omeletter (spørg Peter Fammé) og solskin på maven. Nu er det tid til at tage på kajaktur - naeeeej, man angribes besynderligt nok af siestafeberen (symptomerne ligner dem fra den Afrikanske sovesyge). Efter siestaen er det bedste man kan gøre er at drikke et par bordkolde tyske dåseøl og vente på at madholdet disker op med lækker aftensmad (røget skinke m. kartoffelsalat, røget skinke på grill, røget skinke og honningmelon etc.).

Dagen afsluttes med god rødvin og Gehards guitarspil - OG VI FIK TRODS ALT ROET hhv. 32 og 63 KM TA, TA ! Så det behøver ikke kun at være for roningens skyld, at man tager på sommertur med MKC. Tak for en dejlig tur.

Sommerferietur til Ober Havel, Tyskland

Som nybegynder i MKC med godt 80 km’s roerfaring og med den eftertragtede nøgle dinglende i mit nøglebundt, tog jeg med på sommerferieturen til Ober Havel i det nordlige Tyskland. Trods en nat i

bil uden søvn skulle jeg selvfølgelig straks efter ankomsten også ud i kajakken, for at bese roforholdene. Det var min debut i en toer, men med Christian siddende bag mig og Steen som følgesvend kunne det vel ikke gå helt galt, og "det skulle bare være en lille tur".

Efter lidt anspændt rysten i starten gik det fint over vores egen sø "Grosser Labusee". Ved slusen bar vi kajakkerne over i "Useriner See", en lang, åben sø, hvor vinden rigtigt kunne få frit løb. Dér blev i

hvert fald min balancekunst sat på prøve. Vi klarede dog skærene, eller rettere bølgerne, og fortsatte videre ind i en mere rolig sø og en smuk, bugtet kanal, hvor træerne hang som en grøn portal over os og lod solen slippe igennem i glimt. Her havde jeg overskud til at nyde ænderne og svanerne med deres unger mellem åkanderne.

Da vi nåede den næste sø, skulle vi da også lige se, hvor den næste kanal førte os hen, og således drev nysgerrigheden os længere og længere væk. Da vi endelig holdt pause og fik set på kortet, viste det sig, at vi allerede havde roet 16 km, og vi skulle samme vej hjem - og det skulle bare være en lille tur! Så

nybegyndere, vær på vagt, hvis nogle af de gamle garvede roere vil have dig med ud på en "lille tur"!

Nå, men jeg overlevede da, og havde faktisk en rigtig god uge på vandet og på campingpladsen sammen med hyggelige mennesker - og herefter er en tur til Fiskerhuset jo bare peanuts.

Hanne Nielsen

Sommerferiens, for mit vedkommendes, længste tur

Turen startede ellers stille og roligt. Jeg havde aftalt med Jørgen og Henrik, at vi skulle til Wesenberg for at kigge lidt på byen, så det var jo fint nok, men da Steen P. indhentede os ca. halvvejs til Wesenberg, og Axel lagde sig på hans hænger, kunne jeg jo ikke bare side og se på at to ældre mænd satte mig af. Jeg måtte pænt følge med og da vi, efter kort tids roning i et rimeligt hurtigt tempo, nåede Wesenberg, var vi blevet helt alene, og inden jeg fik set mig om, var Axel og Steen blevet enige om en "passende" tur. Jeg mente nok, at jeg var så god til at hænge, så jeg i hvert tilfælde kunne følge med Steen lige så længe som Axel, så jeg bestemte mig til at tage med.

Det første der skete var, at vi kom ind på en meget smal kanal/vandfyldt grøft, hvor hestebremserne

tilsyneladende trivedes i bedste velgående, og hvor det lave vand og de mange sving gjorde det umuligt at ro så hurtigt, at de ikke kunne bide. Dernæst en rimelig stor sø efter fulgt af en overbæring hvor vi spiste lidt frokost. Så gik det af sted over nogle flere søer, hvorefter vi ankom til en lille havn, hvor Steen gav is og vi fik fyldt vore vandflasker.

Kort tid derefter fik Steen pludselig, og af ukendte årsager(Jeg tror, at det var nået med en flot speedbåd, som sejlede den anden vej), den ide at vi skulle vende kajakken. Vi fortsatte dog af den planlagte rute og efter nogle kilometer på hækbølgen af en motorsejler, kom vi til (St)rasen, hvor vi blev nødt til at tage en overbæring mere. Et par kilometer efter Strasen(vi havde på dette tidspunkt roet ca. 40 km) meddelte jeg de andre, at nu var jeg også ved at være træt, herefter åndede Axel lettet op og udtalte, at han var glad for, at det ikke var ham der måtte indrømme det først. Resten af turen gik stille

og roligt. Steen fik sig en snak med slusepasseren i Wesenberg, som fortalte ham at den tur, vi havde taget, normalt ville have taget tre dage. Så jeg tror, at han var rimelig imponeret over os. Et par kilometer før campingpladsen sagde Steen, at hvis man tog nogle tolv tags intervaller, ville ens arme have det meget bedre i morgen. Det troede Axel vist ikke meget på, men jeg lod mig overtale og hold kæft, hvor var det hårdt. Alt i alt en dejlig tur på 52 km. plus moms i dette tilfælde ca. 10% i alt 57km.

Assisterende pennefører Troels Bach

Søndergaard:

Lige en bette oplevelse. Jeg stod op kl 4.50 en morgen…egentlig kun for at besøge toilettet efter aftenens indtagelse af tysk øl……meeeeen søen var fantastisk flot. Himmel og sø gik delvist udi eet, da nattens regnskyld gav mosebryg, og da solen ikke var stået op, stod alt i gråt i blåt. ET fantastisk smukt syn….søen var total spejlblank……fedest, det måtte jeg simpelthen prøve. I tøjet og bevæbnet med kajakken, en pose kiks og vandflaske roede jeg stille af sted. Alle sov endnu på campingpladsen, dog var der allerede liv i forskellige fugle kor…som vi fra tid til anden fandt noget støjende om morgenen ved ½ fem tiden…!

Jeg roede de ca. 8 km rundt langs søens bred - alt var tyst - kun få fugle – 3 store glenter. Søen var fuldstændig som et fladt spejl, kun brudt af kajakkens skæren gennem vandoverfladen og pagajens knuste små spejl bag mig - simpelthen totalt stille…en skam at jeg ikke havde et kamera med - men det kan man desværre ikke tage billeder af!

Ober Harvel området er som sagt et flot område spækket med mange mulige oplevelser. Vi blev øjenvidne til ikke så få: De store glenter (rovfugle større end musvåger) som nød godt af termikken mens de spejdede efter muligt bytte, de smukke svanepar med unger som lod os komme tæt på ungerne uden at svanefatter skulle puste sig op, enkelte sølvblå glimt af en hurtig isfugl, de skræppende ænder, de pibende toppede lappedykkere og blishøns, de noget støjende fugle som yndede at øve stemmerne i sivene bag teltene aaaaaalt for tidligt om morgenen, stimer af aborrer i de klare kanalvand, den netop påkørte rådyrkid - nå ja, det var lige den om kiddet.

På vej hjem fra Berlin på en sen nattetime var bilen foran os tæt på at køre ind i et dyr (rådyr) - lidt længere fremme på vejen måtte jeg stoppe op - suk, der lå et rådyrkid med store våde øjne, nærmest bedende. Det var blev påkørt, og jeg forsøgte at rejse det som en anden Bambi på isen…men den klagede sig voldsomt – hmm - JEG kunne altså ikke aflive den. Heldigvis havde vi en læge ombord - Niels lånte en kniv fra bil #2 og i grøften aflivede han den hurtigt - men som han sagde "Det havde han ikke prøvet før, heller ikke på et menneske". Hmmm, det er godt at han arbejder med røntgenbilleder!

Efter en uges roning med herligt vejr, herlige deltagere, herlige menuer, herlig natur, herligt rovand - kunne vi opgøre et af turens resultater: Vi (33) havde roet mellem 30 til 300 km og i gennemsnit 163 km rundt på søerne og kanalerne. Desuden vi fik provianteret øl, vin og andre overflødige forbrugsgoder i grænsekiosken til aaaaalt for høje priser – det var nemlig billigere i den østlige del af Tyskland - vi er nu lidt for nemme en gang imellem.

Endnu en gang var alle turdeltagerne enige om, at også denne sommerferietur med MKC var en succes på mange punkter, og det skyldes ikke mindst Turchefen Christian Halgreen. Han var igen manden, der trak i trådene, planlagde alle de praktiske gøremål, sikrede kørselvejledninger, kort over området med meget mere - ja han fortjener endnu en gang ros fra os deltagere (klap, klap - ja vi sætter os ned igen !). Christian blev blandt andre bistået af Helle Den Hvide Tornado i feltstorkøkkenet og Familien ?? som passede bette Jacob, mens far og mor var ude og ro. Jeg håber, at jeg ikke fornærmer nogen ved "kun" at nævne disse og vil slutte af med at takke Eigil for at transportere traileren til Tyskland - men da vi skulle hjem igen var han væk - nå han var nok spundet ind i mange edderkoppespind eller overfaldet af en glubsk hunedderkop (hvoraf nogle faktisk æder hannen, hvis han er for fræk !) - den konference i Tjekkiet må vi høre om en anden gang!

To af de få ting som kunne gøres bedre næste gang: Campingvognene lå for langt fra teltene, hvormed vi blev delt – det betød i praksis ikke så meget, da vi jo spiste sammen ved villakøkkenet. En anden ting, der er sværere at ændre er, at det var ikke nemt for alle nybegyndere at komme ind i MKC flokken - og jeg vil opfordre nye som gamle MKC’ere til at tænke på at være bare lidt mere åbne overfor nye – det kræver at begge "sider" ikke bare siger hej til hinanden, men også at vi alle viser en oprigtig interesse for at opbygge et fælles kammeratskab f.eks. ved at sidde og hyggedrikke længe ud på natten osv. På næste sommerferietur skal vi måske genoptage MKC legene og andre fælles indslag i aftentimerne - se i øvrigt Christians indslag "Inde og ude" i Hængeren nr.3 i 1998.

I øvrigt kostede turen inkl. camping, transport og fortæring kun 1123 kr - det må siges at være en fantastisk billig ferieform !

Uf - hvor vi allerede glæder os til MKC SOMMERFERIE 2000 - hvor mon den skal gå hen???? Sverige, Norge, Frankrig eller Skotland ???? Claus og jeg tager lige til Skotland for at tjekke området ud i uge 30 & 31. Desuden tjekker jeg lige Sydamerika af – nærmere bestemt Titicaca søen – herom senere!

Billederne er venligst udlånt af Christian, Jørgen o.a. Nå ja - denne gang fik vi faktisk set storkene, dels på markerne, dels på reder. Desuden så nogle traner ("grå storke") på markerne.

Kajak Henrik